Endelig indkaldelse til generalforsamling 26/4-25 kl 1330

Vi indkalder hermed endeligt til ordinær generalforsamling i Veddelev Outdoor lørdag d. 26. april 2025 kl 1330. Der er i dag også udsendt indkaldelse på mail til alle medlemmer.

Generalforsamlingen foregår i år i Ledreborg på Danish Outdoor Festival, Ledreborg Allé 2, 4320 Lejre. (www.danishoutdoorfestival.com)

For at deltage i generalforsamlingen skal du tilmelde dig hos os. Vi sørger så for en billet til festivalen, som du kan bruge både fredag, lørdag og søndag.

Har du endnu ikke tilmeldt dig, så kan du gøre det her: veddelevoutdoor.dk/memberportal/subscribe/index/167711

Festivalen er et mekka for friluftsmennesker af enhver karat - så vi håber at du vil deltage.

Hvis du er interesseret i samkørsel, så skriv en mail til info@veddelevoutdoor.dk. Så koordinerer vi dette. 

Dagsorden

  1. Valg af dirigent
  2. Valg af referent
  3. Registrering af fremmødte
  4. Valg af stemmetællere
  5. Bestyrelsens beretning
  6. Forelæggelse af det reviderede regnskab til godkendelse
  7. Fremlæggelse af budget
  8. Behandling af indkomne forslag
  9. Fastsættelse af kontingent og indmeldelsesgebyr
  10. Valg af bestyrelsesmedlemmer (Ulla, Lone og Simon er på valg og modtager alle tre genvalg)
  11. Valg af revisor og revisorsuppleant.
  12. Eventuelt

Indkomne forslag

Der er indkommet 1 forslag:

  • Bestyrelsen stiller forslag om, at generalforsamlingen rykkes til oktober/november for at markere afslutningen på sæsonen. 

Friske og glade hilsner

Ulla, Lone, Simon, Klaus og Rikke :-)